DOBERMANN SOM BRUGSHUND

 

DOBERMANN SOM BRUGSHUND INDENFOR IGP (IPO) SPORTEN

En vigtig overvejelse i uddannelse af Dobermann til IGP (IPO) SPORTEN, er at forstå deres aggression/forsvar.

En Dobermann skal ikke trænes på samme måde som f.eks. en hyrdehund/schæferhund.
Hver race har deres forcer, og skal naturligvis trænes derefter, for at opnå størst muligt resultat indenfor sporten.

Kigger man på hvad der gav Dobermann sin arv som arbejdshund, finder man ud af hvorfor Dobermann er anderledes.

Hvis man starter med og se på de racer der egentlig ligger i vores Dobermann, ser man blandt andet i vid udstrækning en selektiv avl af Mastiff, jagt og Terrier grupper. Ved at forstå de genetiske aner og kvaliteter af hver, finder man ud af hvorfor en Dobermann’s opfattelse af stimuli, er anderledes end f.eks Hyrde/Schæfer hunde.

Analyserer man deres evner kan man læse at Mastiffen er avlet til og bevogte, arbejde uafhængigt af mennesket, de er meget territoriale, og har ikke behov for socialisering.
De har stærke aggressive tendenser, deres bid er kortvarigt og eksplosivt.

Terrieren har en høj byttedrift, den har medfødt kampevne, er frygtløs, kæmper for sit bytte uden og tage hensyn til konsekvensen og er som Mastiffen vant til og arbejde uden indflydelse af mennesker.
Dobermann har sin smidighed og hastighed efter Greyhounden

IGP (IPO) sporten i dag, er baseret på byttedrift, social adfærd, lydighed og dybe rolige greb i forsvarsdelen.

Aport - Flugtspring

Rundering

Færdselsarbejde

Bidearbejde

Afsøgning skov

A-spring

Lydighed fri ved fod

Sporsøgning

Når vi kigger på vores Dobermann, så er fulde dybe greb ikke det de oprindeligt er avlet til, vores tidligere Dobermann havde stærke terrier tendenser, hvor aggression var en stor del af racens karakter.
I dag er racen anderledes pga. ændringer i avlen, Dobermann er blevet mere Mastiff og jagttype i mentaliteten.

Træningen af vores Dobermann er vigtig, taget i betragtning af de racer der ligger i anerne.
Spor og lydighedstræning bør være af positiv karakter for at opnå de bedst mulige resultater med sin Dobermann. Da ingen af de grupper der bidrog til og producere vores race har samme sociale tendenser til og lade sig føre af en hundefører som f.eks Hyrdehunden har.

Det skal nævnes at en Dobermann er special godt udviklet til sporarbejde, og hertil også er blevet anvendt som vagthund.

Derfor vil man nå højt op i IGP (IPO), kræver det at man gerne træner mere end 2 gange ugentligt med sin Dobermann, for bedst muligt resultat.

I forsvarsdelen er det vigtigt og lade vores Dobermann arbejde selvstændigt og forstå dens behov for at få størst mulig effekt ud af sin IGP (IPO) træning.

En Dobermann er en fantastisk hund og arbejde med, den er klog og meget lærenem, dog kan den være stædig og indimellem vil den gerne gå sin egne veje, men har man forståelse for hvilken træning ens Dobermann skal have, får man stor glæde og mange sjove oplevelser.

Vores Dobermann er lige så egnet i IGP (IPO) sporten som hyrde/schæferhunde, det kræver den rigtige træning, erfaren hundefører og ikke mindst en figurant der kan arbejde med en Dobermann og forstå dens behov.

ALTERNATIVE TRÆNINGSFORMER FOR DIN DOBERMANN

En Dobermann er en topatlet, er man ikke til brugshundesoprt, så findes der andre alternative træningsformer som vil kunne stimulere din Dobermanns muskler og intelligens på en for alle sjov og udfordrende måde.

AGILITY

Agility er en af de træningsformer, agility stiller krav både til en Dobermanns intelligens og adræthed. Agility fungerer som en god alternativ stimulans for din Dobermann.

Der eksisterer efterhånden en lang række træniningtilbud rundt omkring i landet hvor man tilbyder agility og lydihedstræning i kombination. Hunden lærer at få balance i kroppen både fysisk og psykisk. Se her Mya og Amanda i USA på arbejde.
Det styrker hundens selvtillid og selvstændighed og fysiske styrke. Hunden vil føle større velvære og dermed blive en gladere hund. Alle hunde elsker det.

DOGPARKOUR

Ligeledes findes der en alternativ træningsform ved navn Dogparkour. Danmark fik sin første Dogpakour-workshop i april 2014 med inspiration og instruktion fra Dogparkour Sweden (i Sverige).

Dogparkour er balancetræning for din hund, og ideen er at lade hunden komme rundt i miljøet ved at klatre, balancere, kravle under, igennem og over forskellige forhindringer. Ud over motion til både psyken og fysikken øger det hundens kropsbevidsthed og selvtillid.

WEIGHTPULL

En anden træningsform er weightpull, sportens oprinder fra Nordamerika. Det er egentlig en udløber af det brugsarbejde flere hunde blev brugt til. Nemlig at trække en slæde efter sig med enten personer eller gods.
Weightpulling blev til en sport, hvor hundene skal trække en slæde eller vogn iført en speciel sele. Selen er konstrueret på sådan en måde, at vægten bliver fordelt optimalt, så der ikke forekommer skader.
Slæden eller vognen kan køre på forskellige underlag såsom grusmel, tæppe, græs eller sne. Under de regler DWK arbejder med, trækkes denne vogn 5 meter. Hundene er delt op i klasser efter hundenes vægt.

Agility Spring over Buk

WeightPull

Agility Spring

DogParkour

Kontakt os

2 + 9 =

Adresse

Stenskærvej 8
7755 Bedsted Thy

Registreringsnummer

30 65 65 55