invitation til Danmarksmesterskaberne for FCI IGP FH 2025
DKK FCI IGP FH afvikles den 11.-12. oktober 2025 på Ulvedal Landbrug, Blenstrupvej 26, 9520 Skørping. Arrangeres i samarbejde med DCH, Nibe. Ved DM udtages holdet som skal repræsentere DKK og de danske farver ved FCI IGP FH VM i Slovakiet. Deltagelse ved VM kræver medlemskab af DKK. For at kunne blive udtaget til DKK’s landshold i FCI IGP FH skal fører være dansk statsborger eller have boet i Danmark i mindst 12 måneder. Alle medlemmer af specialklubber, DCH eller DKK, der opfylder adgangskravet og som fremfører en i DKK-dansk stambogsført hunderace, kan tilmeldes til deltagelse i FCI IGP FH 2025. Pointkrav for deltagelse er min. 160 point, hvor ingen af de tællende resultater må være mindre end 80 point. En aflagt og bestået FCI IGP FH kommer før to enkelte FCI IFH3 prøver ved pointlighed (indtil 31/12-24 FCI IFH2). En hundefører kan kun stille med én hund ved DKK FCI IGP FH. Adgangskravet skal være opnået inden for tidsrummet 14. oktober 2024 til og med 28. september 2025. (Prøverne skal være aflagt i Danmark eller ved et VM i FCI-regi) Der er plads til max 20 deltagere – FCI IGP FH DM afvikles efter det til hver en tid gældende prøveprogram. Ved færre end 20 tilmeldte kan BHU udstede Wildcard til at fylde op til max deltagerantal.
Skriftlig bindende tilmelding gennem din races specialklub som efter modtagelse og kontrol af tilmelding og opnået resultat sender sin liste med godkendte ekvipager til BHU. Indstillingen fra din races specialklub eller DCH sendes i prioriteret rækkefølge efter højeste point for den enkelte ekvipage, og hvor de 2 første fra hver er garanteret deltagelse hvorefter øvrige udtages ud fra pointrækkefølgen.
Startgebyret er på kr. 600 pr. ekvipage, som indbetales i forbindelse med bekræftelsen fra DKK om modtaget tilmelding og accept på deltagelse. Konto nummer for indbetaling vil fremgå af kvitteringsmail fra DKK (Morten Jensen) efter tilmeldingsfristen. Tilmeldingen er åben nu. Overdommer: Morten Jensen Dommere: Henrik Hjort og Jesper Bach