MEDLEMSMØDE

🐾 MEDLEMSMØDE – DANSK DOBERMANN KLUB 🐾

Kære medlemmer
Vi inviterer igen til medlemsmøde søndag den 11. oktober 2026 kl. 19.00 på Teams.

Vi vil gerne bruge medlemsmøderne til mere end blot at informere om, hvad der sker i klubben. Det er også jeres mulighed for at komme med tanker, spørgsmål og idéer og være med i snakken om klubben og dens aktiviteter.

Har du et emne eller et forslag, som du ønsker på dagsordenen, skal det sendes til klubbens sekretær, Lene Andersen, senest den 4. oktober 2026 på:
📧 sekretaer@danskdobermannklub.dk

Vi vil også rigtig gerne opfordre til lidt mere aktiv deltagelse under selve mødet. 😊 På tidligere medlemsmøder har der til tider været meget stille, også når vi har lagt emner frem til fælles snak. Vi vil meget gerne høre jeres tanker og meninger undervejs – også uden at vi skal spørge hver enkelt først.

Man behøver bestemt ikke have forberedt en lang tale. Et spørgsmål, en kommentar, en idé eller et synspunkt er mere end nok. Jo flere der byder ind, jo mere får vi alle sammen ud af mødet, og jo bedre mulighed har bestyrelsen for at høre, hvad medlemmerne ønsker.

Sådan deltager du på Teams: Ønsker du at deltage, sender du en mail til vores avlsansvarlige, Madlen Steen, på:
📧 avlsansvarlig@danskdobermannklub.dk

Herefter sender Madlen dig link/oplysninger til at komme med på Teams.

Så kom gerne med spørgsmål, idéer og godt humør – og vær med til at skabe en god og levende dialog. 🐾

Vi glæder os til at se jer på Teams søndag den 11. oktober kl. 19.00.

Dansk Dobermann Klub